Afsted det gik….

Det var fantastisk at opleve William på 5 køre og synge ned af den blå piste som om han ikke havde lavet andet. Han fik en frihedfølelse, som var helt fantastisk at opleve og pludselig fik forældrene også kørt på ski- se her begyndte det hele at give mening. Lauras små ben havde lidt svært ved at bremse, så hun kom i en lille sele, som vi kunne trække i, når det gik lidt for stærkt… Men vi skulle ikke glæde os for hurtigt. For selv om de begge fik blod på tanden og havde en helt klar forstilling om, at den næste Ingemar Stenmark var født, så går- lige som alt andet i den alder- gassen på et tidspunkt af ballonen. Heldigvis var vi meget heldige med at være blevet inviteret på denne tur til et meget lækkert børnehotel med spa, pool, legerum og all inclusive, så da pisterne ikke længere kunne holde børnenes koncentration kunne vi glæde os over, at der var masser af andre ting at give sig til.

Udsigten over terrænet fra vores lejlighed
Udsigten over terrænet fra vores lejlighed
William tager en slapper i poolen, der har udsigt til pisterne
William tager en slapper i poolen, der har udsigt til pisterne
Continue Reading

Ski med børn – en investering i fremtiden

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed…. Det må siges at være nøgleordet, der kendetegner skiferie med børn for første gang. Det er på alle måder en helt skøn oplevelse at tage sine børn med på ski for første gang og på alle måder udfordrende. Man skal have sig for øje, at en skiferie med små børn skal foregå på børnenes præmisser- og jeg taler nu af erfaring! For jeg havde da muligvis nok kun en vag forestilling om, hvad det ville indebære at tage en 3 +5-årig med på løjperne første gang og først da det gik op for mig, at denne tur skulle dreje sig om, at børnene skulle finde glæden ved den ferieform, som forældrene har så stor en kærlighed til, så gik det hele op i en højere enhed. Men inden da skulle vi igennem 3 dages skiskole, som udelukkende bestod af 20 grædende børn, der savnede deres forældre og som skulle lære at pløje sig ned af en 8 meter kort piste. Respekt for de skilærere, der gjorde sit bedste- det lykkedes bare ikke særligt godt. Vi ville ikke forlade vores grædende børn i 3 19-årige guiders varetægt, hvis største problem bestod i, at de hellere ville tale om den forudgående aftens byture end at lære børnene at stå på ski. Men på mirakuløs vis lykkedes det at få poderne til at knække koden med pizzapløjestillingen og efter 3 dage kunne vi endelig tage dem med op i gondolen, så børnene rigtigt kunne føle magien ved skiløb.

Børnene på skiskolens første dag
Børnene på skiskolens første dag
Laura har fat i stilen
Laura har fat i stilen


Continue Reading

På ski for første gang

Det er børnenes første skiferie og der er mildest talt spænding i luften… 19 mand høj drager vi om få timer i lufthavnen for at begive os ud på vores første skiferie sammen. Indrømmet- det er en noget mere kringlet sag at skulle forberede sig til en skiferie, når man har 2 børn på 3 og 5. Standard udstyr som skiundertøj og strømper ligger ikke lige først for i ferieskuffen og i Østrig bliver det nok en anelse køligt med små shorts og tanktoppe…. Så der skulle investeres lidt i garderoden omend det nu ikke behøver være den helt store udskrivning – i forhåbning om, at børnene synes det der skiræs er et hit, kan man for relativt få midler sagtens drage mod alpernes tinder uden at blive helt ruineret.

Wagrain er destinationen og hotellet Grafenberg Resort skulle være en af de mest børnevenlige i området- tiden vil vise, om det lever op til de meget flotte beskrivelser. Men i virkeligheden er jeg nok bare glad, hvis ungerne får en positiv oplevelse på pisterne uden alt for mange af de helt store “jegflipperfuldstændigtudpådenmøgirriterendehappygoluckyskilærer”- ture. Børnene ved ikke, hvad de skal forvente for udover nogle få you tube videoer med Thomas Uhrskov, så har forberedelsen nok været en anelse sparsom fra vores side.

Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal forvente – det er helt sikkert en anderledes oplevelse at skulle på ski med børn end at stå på bordene i Ischgl med tøserne på Kitzloch og jodle med på “Wir wollen die Eisbären sehen”, men jeg glæder mig helt vildt til at få en ny og helt sikkert super dejlig rejseoplevelse med familien.

Herunder to spændte hjelme med krop i stor be- og forundring over sig selv….

FullSizeRender

 

Continue Reading

Bali- kulturens højborg og en genstridig askesky

I skrivende stund er kl.7.20-Bali tid. Jeg burde være på arbejde lige nu, men det er som om Bali ikke rigtigt vil slippe. Jeg sidder her i hvert fald stadig- omend denne gang er det en ufrivilligt. Vores planlagte hjemrejse onsdag aften blev aflyst- Bali lufthavn lukkede simpelthen pga en askesky fra en vulkan på den nærliggende ø, Lombok. Gode råd er dyre, når man er 9 mennesker og alt bare er lukket. Men det er heldigvis et sejt rejseselskab, jeg har følge af, så da jeg tog beslutningen om at tage tilbage til Nusa Dua for at afvente situationen, fulgte alle trop og her sidder vi så nu. Tilbage på Sofitel med en besked om, at vi kan komme hjem på mandag- altså 5 dage efter planlagt afrejse. En streg i regningen, men vi holder humøret højt og får det bedste ud af det- det er jo trods alt Bali, vi er på….

Inden vores planlagte afrejse onsdag besluttede vi os for alligevel at udforske lidt mere af Bali. Så vi lejede en chauffør, der kørte os en tur i det balinesiske højland og vi blev klogere på deres religion med besøget i The Holy Spring Temple, fik set en Vulkan Mt. Batur (ikke den, der er i udbrud), oplevet de smukkeste grønne rismarker og smagt på verdens dyreste kaffe- Luwak kaffen. Den var nu en anelse bedsk for min smag, men prøves skulle den. Bønnerne i kaffen bliver nøjsomt udvalgt af et kattelignende dyr- en såkaldt palmeruller. Den spiser bønnerne, fordøjer dem og når de kommer ud som afføring, så bliver de ristet ( det prøvede vi også) og malet. En noget udsædvanlig proces, men palmerulleren udvælger kun de bedste bønner og dermed bliver denne til verdens dyreste kaffe.

Højlandet mindede os også om, at der ligesom alle andre steder i verden er rige og fattige områder- vi besøgte en af de fattige dele af Bali. Der var beskidt og utroligt mange ødelagte og forladte huse – det var nærmeste et spøgelsesområde, vi blev mødt af. Så på alle måder kan man kalde Bali for kontrasternes land og jeg er utroligt glad for, at jeg har fået -hvis ikke alle, så i hvert fald rigtigt mange af nuancerne med.

Så nu har jeg altså lige nogle ekstra dage på Bali, som jeg har tænkt mig at nyde i fulde drag…. Man er vel ikke en globetrotter for ingenting….

FullSizeRender IMG_6546 IMG_4248 IMG_4214

IMG_4261

Continue Reading

Bali- Kontrasternes ø

IMG_6546

Efter 5 skønne dage i Balangan tog vi mod Ubud med en forventning om at opleve noget helt andet end de sydlige strande og den golde natur. Og det levede fuldstændigt op til vores forventninger.

Med et kort stop i Jimbaran- endnu en skøn strand i et større turistområde, bevægede vi os længere nordpå og her blev naturen både grønnere og frodigere. Vores meget informative chauffør kørte os igennem 4 landsbyer, der hver især var kendt for sit eget håndværk- sølv, træ, malerier og batik. Pludselig blev Bali mere kulturel og spændende end hvad vi hidtil havde oplevet. Da vi kørte mod den første helt exceptionelle grønne rismark mindede jeg mig selv om, at det var en af grundene til, at jeg ville opleve Bali. Det var præcis som på billederne fra alle rejsebureauerne og da vi så drejede ind mod Villa Santai og første gang stod med front mod det der mest minder om en blanding af en jungle og en regnskov, så fik jeg en følelse af, at jeg havde taget en lille bid af paradis.

Vi bor fantastisk i vores egen villa mellem rismarker og palmer og i skrivende stund sidder jeg på solsengen med Laura plaskende foran mig i vores egen pool mens hun synger en skøn barneversion af ” Lad det ske” fra Frost filmen. Fuldstændigt som jeg havde drømt om, da jeg planlagde turen. Her er lækre balinesisk inspirerende loungemiljøer , som vi hver især slænger os i mens vi minder os selv om, at dette er en oplevelse for livet.

Vi tog igår den obligatoriske tur langs Monkey Forrest Road i Ubud ned til Monkey Forrest, som ungerne elskede. For dem var det en af feriens højdepunkter, da de stod med bananklaser i hånden og aberne løb omkring dem – store som små. En anelse intimiderende for Laura på 3, men de andre var en snas mere modige. Det er ikke de eneste dyr, vi har stiftet bekendtskab med på turen, for en af ulemperne ved at bo i “junglen” er de edderkopper, skorpioner og exceptionelle store tusindben, der er dukket op – heldigvis er vi, som voksne, mere skræmte end børnene, så hvis de kan leve med det, så kan vi også.

Vi har 2 dage tilbage nu og har meget svært ved at forlade vores skønne oase, så nu vil vi have det bedste ud af den sidste tid og bare sole og bade – måske bestille en massør, der kommer og giver os behandlinger her i villaen, så vi kan være forberedt på den 19 timers lange hjemtur.

IMG_4141 IMG_6461

IMG_4146IMG_4100FullSizeRender

Continue Reading

Bali – Små fantastiske hemmeligheder

IMG_3600

-Lå lige rundt om hjørnet og heldigvis nåede vi at få disse fantastiske oplevelser med….

Den første ramte mig med samme følelse, som må have ramt Leonardo Dicaprio, da han første gang trådte sine fødder på               ” The Beach”. Bortset fra, at jeg hverken havde et hemmeligt skattekort under armen eller nogle vilde nætter på Khao San Road i blodet, så var det følelsen af, at hele turen var dette øjeblik værd, da vi gik ned af de mange trapper, gennem grotten og blev mødt af synet af Padang Padang beach. Wow!!!! Kridhvid sand og turkis blåt vand omgivet af tårnhøje klipper fik os til at føle, at vi havde nået verdens ende. Ungerne elskede at padle rundt i den lille smukke lagune og selvom vi desværre ikke var de eneste, der havde opdaget denne perle af en strand, så virkede det ligegyldigt for i dette øjeblik netop på denne dag var den vores strand!

Herefter var jeg mentalt begyndt at forberede mig på at drage mod Ubud imorgen, men havde nu alligevel lyst til at opleve solnedgangen fra Balis vestside en sidste gang. Fra tagterrassen på vores hus kunne vi se nogle stråtækte hytter og dem besluttede vi at forfølge, da sulten meldte sig sidst på dagen. Efter blot 10 min. gang på meget lokale veje mellem vilde køer, hunde og høns nåede vi målet, som viste sig at hedde La Joya. Her mødte os det hidtil smukkeste syn – solnedgangen i horisonten på toppen af de rå klipper og en følelse af uendelighed. Aftenen blev så lige toppet af den hyggeligste lille restaurant med det hidtil lækreste balinesiske måltid –  veltilberedt i et meget lille, men uovertruffent lokalt køkken.

Her har hverken charter eller masseturismen huseret- vi fik en lille bid af paradis helt for os selv…. Lidt endnu.

FullSizeRender FullSizeRender FullSizeRender

 

Continue Reading

Bali- Now I´m a fan….

Rask som jeg troede, at Bali bestod af nybyggede motorveje, smukke hoteller med rene strandpromenader og tilhørende vandsportsaktiviteter ( ok – det var måske også en anelse naivt), så dukkede en helt anden virkelighed op, da vi kørte turen fra Nusa Dua til Balangan. På den korte tur oplevede vi i hvert fald et noget mere nuanceret billede af Bali.

De smukke pelargonier på rad og række blev afløst af smalle, kurvede og hullede veje, hvis omkringliggende flora så noget mere tørt og næsten ukrudtsagtigt ud. Vi søgte nuancerne- og det fik vi…. For midt i den tørre og småusle natur på vestsiden dukkede vores smukke oase – Aurora Villa- op…. Lejet gennem Airbnb fandt vi stedet, der skulle vise sig at være en uovertruffen bolig med egen kok, stuepige, gartner, kok og chauffør. Our wish is their command og vi elsker det. Den 2 etagers smukke villa huser alt, hvad vi kunne ønske os med 4 store værelser med tilhørende eget badeværelse, en stor og smuk pool og et åbent køkken/alrum, hvori aftenerne bliver tilbragt med en ro, som ville misunde selv de sarteste ører ( ok – lige med undtagelse af chikaderne og hønsene, hvis æg vi guffer i os om morgenen)….

Stranden ved Balangan skulle også vise sig at være en kontrast fra Nusa Dua… Efter at have gået ned ad stejle trapper og klatret over sten og klipper ( note til mig selv og alle andre- medbring ikke en klapvogn! ), blev vi mødt af den skønneste strand omgivet af rå natur og meget primitive hytter på træpæle, som udgjorde rammerne for turens hidtil billigste frokost ( ca. 150 kr. for 9 pers.).

Vi har mod på meget mere og glæder os til, hvad de sidste dage her i Balangan byder på.

IMG_6234 IMG_6266 IMG_6310 FullSizeRender

 

Continue Reading

Bali- afslappet ekstravagance i Nusa Dua

Lad mig bare slå det fast- jeg er beriget med børn, der er hundredemeter mestre i at flyve… Selv efter 16 timers effektiv flyvetid og 3 timers stop i Qatar, hopper de glade, men trætte ind i taxaen, der tager os til vores første stop på Bali turen- Sofitel Bali Nusa Dua Beach Resort. Her sidder jeg nu på terrassen og nyder den smukke udsigt over bugten mens jeg forsøger at blive enig med mig selv om jeg nu føler, at jeg er på Bali – altså sådan rigtigt på Bali……..Det gør jeg nok ikke.

Og det er ikke fordi her ikke er dejligt- for det er der i allerhøjeste grad. Vi valgte dette hotel som første stop på turen fordi vi ville have nogle dage til at restituere os efter flyveturen og bare slappe af på et lækkert hotel ved poolen. Og der er ikke noget at sætte en finger på- alt er luksus. Lige fra den gigantiske morgenbuffet, hvor tjenerne falder over hinanden for at hjælpe os til de store flotte værelser, der bliver rengjort 2 gange dagligt og den smukke strand, der strækker sig flere kilometer indtil Nusa Dua by.

Indtil nu minder Bali “bare” utroligt meget om Thailand- og det er der bestemt ikke noget galt i, for jeg er stor fan af Thailand. Men jeg håber på og glæder mig til at opleve noget, der gør Bali en anelse mere autentisk end den del, vi befinder os i lige nu. Børnene er ligeglade- de elsker den store pool med de mange kroge og gemmesteder, musikken som brager ud fra nabo in-stedet Nikki Beach og poolbaren, hvor de smæsker sig i smoothies iført badevinger , solbriller og en god portion coolness.

IMG_6074

FullSizeRender

 

 

 

Continue Reading

Bali – here we go

Der er spænding i luften i det lille hjem i Sengeløse. Alt oser af kaos, men emmer af rejseiver…. Bali står for døren og det er første gang for hele rejseselskabet på 9 personer, at vi skal udforske denne indonesiske ø…. Børnene står på hovedet i deres små kufferter og begejstringen vil ingen ende tage, da begge fyldt til randen med uundværlige legesager, bliver lukket. Nu er der kun 1 dag til vi begiver os ud på den 19 timers lange flyrejse med Qatar Airways.
image

Continue Reading

Velkommen til min rejseverden


Jeg har fået rejselysten ind med modermælken- siden jeg selv har kunnet gå op i Conairs boeing 720 med destination mod Palma  med min lille røde kuffert fuld af pixi bøger i hånden, har jeg vidst at det at rejse, betød noget specielt for mig. Gennem årene har denne lyst til at rejse udviklet sig til en dyb passion for at udforske- ikke bare verden, men også alle de nuancer der ligger i begrebet “at rejse”.

Gennem tiden har jeg søgt den ultimative rejseform, der netop passer mig. Jeg søger stadig….- og heldigvis for det. For siden har jeg byttet den lille røde kuffert ud med en Häglofs rygsæk og interrailet gennem europa, arbejdet som kassedame i en forstad til London, serveret jägerbombs på en bar i Ischgl, nydt flere sæsoner som rejseguide i Vingrejsers orange polo og solgt rejser hos Star Tour. Alle oplevelser, der har dannet den person, jeg er idag og dermed aldrig ville have været foruden.

Jeg er senere blevet salgschef i modebranchen, men har på fritidsbasis udelukkende beskæftiget mig med rejsebranchens udvikling og brugt hundredevis af timer på at sammensætte rejser og oplevelser til venner, bekendte og ikke mindst min egen familie. Jeg har rejst verden tynd på skønne ferier, boet på lækre hoteller og i dejlige private huse, fløjet med rute, charter og lavpris – alt sammen arrangeret på egen hånd efter timevis af research på nettet.  Mit mantra er at få det bedste ud af verden til den billigste pris.

Den viden har jeg lyst til at dele med dig- så spænd selen og tag med- rejsen begynder her…..

Continue Reading